RÅDGIVNING: |
|
Ud over de ovennævnte områder yder jeg generel økonomisk rådgivning, eller henviser til andre som jeg ved har ekspertise på forskellige områder. |
|
Det er de seneste år blevet nemmere for private at
klare sin selvangivelse selv, skattemyndighederne får automatisk de fleste oplysninger.
Der er stadig nogle personer, hvor ikke alt automatisk bliver indberettet, eller som
ønsker at få kontrolleret deres selvangivelse, skat eller forskudsrgistrering.
Assistance til de personer er normalt ikke særligt tidskrævende.
Budgetter er for mange virksomheder et
normalt redskab, der er en vigtig del af den samlede styring og kontrol.
Ved siden af den normale budgetprocedure, kan der være specielle beslutninger, hvor
budgettet er et meget vigtigt redskab i beslutningsprocessen. Disse beslutninger kan
f.eks. være nye investeringer, opstart af en ny virksomhed eller af nye afdelinger. Ved
sådanne beslutninger, er det vigtigt at kunne stole på budgettet.
Der er krav om at alle aktie- og
anpartsselskaber skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.
Herudover er der f.eks. også krav om revision i alle fonde.
Der er ikke krav om revision i enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber eller
foreninger, men der kan være indgået aftale om revision.
Det er revisionens formål at konstatere, om årsregnskabet som helhed giver et retvisende
billede af virksomhedens resultat og økonomiske stilling.
Hjælp til opstart af virksomhed
Det faglige kendskab og viljen til at
starte sin egen virksomhed kan ikke stå alene. Når ideerne ligger fast, vil der stadig
være en masse spørgsmål:
* Hvilken virksomhedsform skal jeg vælge
* Kan ideen hænge sammen økonomisk
* Hvilke krav er der fra det offentlige, hvornår, hvordan og hvorhen skal man henvende
sig
* Hvordan skal jeg tilrettelægge min bogføring
* m.m.
Inden der bliver lavet nogen økonomisk forpligtigende aftaler, skal man i egen interesse
altid få udarbejdet et budget.
Et budget giver naturligvis ingen sikkerhed for at virksomheden vil give overskud og blive
en succes. Hvis der ud fra de tal man kender inden opstarten, ikke er nogen chance for at
virksomheden kan give overskud, eller at man kan skaffe den nødvendige startkapital, vil
det kunne ses af budgettet.
Myndighederne har en række krav til
din virksomheds bogføring og nogle af dem kan ses på Erhvervs & Selskabsstyrelsens
hjemmeside på adressen :
http://www.eogs.dk/Information/Vejledninger/
Din virksomheden har mindst lige så stor interesse i at have en opdateret, informativ og
overskuelig bogføring.
Som eksempel på regnskaber kan nævnes:
Årsregnskaber
Skatteregnskaber
Perioderegnskaber
Grønne regnskaber
Regnskaberne vil dels kunne opfylde myndighedernes krav, og ikke mindst dit krav om et
informativt regnskab.
Der er mange virksomheder, der udarbejder nogle regnskaber, der ikke er krævet af
lovgivningen. Her er ofte tale om grønne regnskaber. Din virksomhed kan måske også have
fordel af at udarbejde et grønt regnskab.